Angst
Når man oplever en trussel – reel eller ej, alarmerende eller blot opmærksomhedskrævende – så øges kroppens beredskab. Man gør sig klar til at kæmpe, flygte eller stivne – eller man bliver bare urolig.
Hvis angsten er reel, er reaktionerne hensigtsmæssige; det er de ikke, når truslen ikke er reel. Hvis du reagerer mærkbart og måske synligt anderledes end andre, og får du det dårligt såvel fysisk som psykisk, så kan det være en god idé at søge hjælp. Angstlidelser kan være ekstremt hæmmende i ens hverdag, men med professionel hjælp kan man nå langt.
Hvad er angst?
Tegn på angst indebærer altid en eller flere af disse fire symptomer: hjertebanken, sveden, rysten eller mundtørhed. Derudover kan der være kropslige symptomer i bryst eller mave, psykiske symptomer, spændinger og andre fysiske påvirkninger. Mennesker, der lider af angst, har hyppigt andre lidelser samtidigt, såsom depression og/eller misbrug.
Hvordan behandles angst?
Behandling af angstlidelser inkluderer: information om lidelsen, og hvad du selv kan gøre for at lette symptomerne; samtaler med mig, hvor vi bl.a. kan overveje, om samtalerne eventuelt kan suppleres med medicin fra din egen læge.
Jeg møder dig i en samtale om dit problem, sigter mod at lette din byrde og gøre dig i stand til at beherske angsten, så du kan fortsætte dit liv på en ny måde, hvor angsten ikke har styringen. Der er ingen ventetid på disse samtaler i øjeblikket. Samtalerne kan finde sted i dagtimerne og om aftenen på hverdage og på lørdage.